For nogle ører lyder det måske som et paradoks eller i hvert fald som en modsætning. Alligevel er det noget, jeg ikke sjældent hører efter en førstegangs tantramassage.

For mig genspejler den sætning netop en af de grundlæggende konflikter i os som mennesker. Vi har en dybtfølt længsel efter indre frihed og udfoldelse – og samtidig har vi, blandt andet gennem dannelsen af vores personlighed, afgrænset os fra mulighederne for at leve livet fuldt ud.
Jeg er ikke en, som …
Jeg kunne aldrig finde på at …
Det er ikke noget for mig …

Tantra, er du skør, det er ikke noget for mig!

For over 25 år siden talte jeg med en god ven om frustrationer i partnerskab og sexliv. Han foreslog, at jeg skulle undersøge Tantra. Han var ret sikker på, at det kunne give mig nye perspektiver og muligheder i livet. Han lokkede ovenikøbet med at sige, at der plejede at være nogle vidunderlige kvinder på Tantra-kurser ;).
Jeg svarede kort og kontant – næsten fornærmet:
“Tantra? Nej, altså, Tantra er ikke noget for mig!”

Jeg får hver gang et smil på læben, når jeg tænker på vores samtale dengang. Især når jeg tænker på, hvor meget Tantra har præget mig og den måde, jeg danser med livet på, lige siden.

Grænseoverskridelse – var der overhovedet en grænse tilbage eller var der kun en tanke om en grænse?

Lad os vende tilbage til grænse udvidelsen – eller til det at gøre grænserne levende og bevægelige. Hvad er det, der gør det til en “sørme dejlig grænseoverskridelse”?

Måske allervigtigst, at det kommer indefra – af egen impuls – som en helt naturlig bevægelse i en tryg atmosfære, der er fri for bedømmelse, krav og forventninger.

I forbindelse med tantramassage ser jeg det som en konkret kropslig og sanselig erfaring, der udvider bevidstheden. Der, hvor der tidligere var en grænse, er der nu frihed.

Beskyttelsen bliver til fængslet 

Jeg er også stødt på et andet billede, som illustrerer nogle af disse elementer rigtig fint. Vi har et æg med en hård æggeskal, der tydeligt markerer en grænse mod omverdenen. Denne afgrænsning har et formål: at beskytte ægget og give det indre tid, til at modne.

Hvis æggeskallen brydes udefra, ødelægges livet. Men hvis æggeskallen derimod brydes indefra, er det et nødvendigt skridt, for at livet kan udfolde sig. For at kyllingen kan leve, må den bryde den grænse, som tidligere har beskyttet den.

Det ser ud til, at vi mennesker har evnen til at bære rundt på vores beskyttende skaller gennem hele livet, selv når vi ikke længere har brug for dem. Og selvom de forhindrer os i at leve det liv, vi egentlig ønsker og længes så inderligt efter – holder vi fast i dem. Vi elsker dem, fordi vi kender dem så godt – de giver os tryghed, selv i vores lidelse og ufrihed.

Måske er det netop derfor, det er sørme dejligt at sanse friheden?

Længes du efter, at sanse dig selv – sanse livet?
Vil du ikke længere underholdes ?
Er du klar til at engagere dig i et individuelt forløb, der går bag om egoets slør?
Et forløb, hvor du sanser dig selv og vender hjem til den, du altid har været.

Læs mere om Sans dig Fri – Awakening

Kategorier: BlogGrænser