Jeg har ikke så meget lyst til sex, men det burde jeg have!
Det statement har jeg hørt mange gange af kvinder, som kom til Tantrisk Meditations Massage (TMM), efterfulgt af at deres partner er vild med sex og føler sig konstant skuffet over at deres kvinde har så lidt interesse i sex, som de har.
Det er ikke sjældent, at det over tiden har sat sig som en del af hendes personlighed, nemlig.
- Jeg er lidt kedelig, jeg er ikke så meget til sex, det siger mig ikke så meget.
- Jeg har ikke så stort et behov for sex.
Det her er måske en af de hyppigste dynamikker, der udspiller sig i parforholdet, og rollerne kan selvfølgelig også bare være byttet rundt.
Vi har igennem årene haft netop mange par, som har henvendt sig pga. det.
Ofte er det manden, som tager kontakt med håb om, at vi kunne, med nogle tantriske tricks, tænde ilden og begæret i konen igen. Det ville være dejligt.
Hele parforholdet er efterhånden bygget op omkring denne dynamik, som skaber endeløs frustration, skuffelse og afstand mellem dem, og det er åbenlyst for dem begge:
bare hun også havde lidt mere lyst til sex, så ville de to have det jo vidunderligt sammen.
Så det er hendes manglende lyst, som er problemet, det er de blevet enige om.
Det er deres virkelighed.
Nedslående overraskelse & indre revolution
Det, som dog ofte viser sig i parmassagen, er både en nedslående overraskelse for manden og en indre revolution for kvinden.
Det viser sig, at kvinden i virkeligheden er en dybt sovende sanselig vulkan, som bare ikke responderer på en omgang 1-2-3 – Hopsa – hurtig friktionssex. Hendes opvarmningsgløder bliver ikke engang tændt af den slags.
Hvorimod når hun bliver mødt med sanselig opmærksomhed og langsommelighed, som giver plads til alle de fine nuancer, der opstår, og som hun elsker at sanse, så bygger de orgastiske bølger sig stille og roligt op og udvider sig til uendelighed i hengivelsen til sanseligheden.
Deres virkelighed er med det samme blevet en anden.
De behøver ikke længere tale om hendes manglende lyst – nu kan de tale om, hvad det egentlig handler om.
Hvordan elsker de sammen?
Og det kan blive starten på en helt ny rejse i deres parforhold.
Nu er det faktisk manden, som kan lære noget af kvindens sanselighed og opdage, at en hurtig ejakulationsorgasme svarer til en enkelt trut i trompeten, hvor han med sanseligheden kan opleve bølger af klassisk musik bruse gennem hele hans krop.
Det er derfor, jeg tit siger, at Tantrisk Meditations Massage (TMM) er så meget mere end sensuel nydelse. Det åbner til helt nye ukendte verdener af nydelse, elskov og intimitet, som sindet ikke engang kan forestille sig var mulige.
Og det potentiale af TMM forpligter.
Med Sans dig Fri – Awakening har jeg skabt en ramme omkring TMM, som udfolder de unikke muligheder for indre erkendelse i et 1:1-forløb over 6 måneder. Er du klar til en rejse, som vil forandre din indre verden helt grundlæggende? Hvor du kan udforske din sanselighed og genforbinde dig med din lyst ….så læs mere her…….