Tantra podcast billede af Maja og Achim

De fleste af os bruger meget af livet oppe i hovedet.

I denne podcast undersøger vi, hvad der sker, når vi også begynder at lytte til kroppen igen og skruer op for sanseligheden.

For os er tantra en sanselig praksis, der åbner for at opleve livet mere direkte og levende. Vi deler åbent fra vores eget liv og fra vores arbejde med tantrisk berøringskunst siden 2013.

Hør den direkte her på siden ved at klikke på en episode –
eller find den på Spotify……& følg os gerne 🙂

Vi laver ikke den her podcast alene.

Den bliver til sammen med jer, der lytter.
Når I skriver, deler, spørger eller undrer jer, så er det det, der giver os lyst til at fortsætte – og gør episoderne mere konkrete og levende

Så hvis noget rører sig i dig, så skriv. Også selvom det bare er en løs tanke.

podcast@tantriskmeditation.dk

Vi læser det hele – og det betyder mere, end du tror 💛
Vi elsker nemlig at høre fra jer.

Maja & Achim 

Hop med direkte til lytterspørgsmålene

Hvad kommer efter selvudviklingen?
Måske er det ikke noget, du skal forstå – men noget, du skal erfare.
Hvis du er nysgerrig på hvordan Sanselig eksistentiel erfaring 
hænger sammen med TMM, kan du læse mere her……

Ep 1: Fra “det kan man da ikke” til “hold op, hvor var det enkelt og udramatisk”.
0:00 / 0:00
Episode 1

I denne første episode deler vi vores vej ind i den tantriske verden– et sanseligt univers, vi slet ikke kunne have forestillet os på forhånd.

En kropslig erfaring, der ikke passede ind i sindets kasser, men stille og roligt begyndte at opløse dem. Og som åbnede for en mere fri måde at erfare livet, kroppen og verden på.

Lyt med, hvis du er nysgerrig på, hvad der kan ske, når erfaring får lov at komme før forståelse.

Har du spørgsmål til episoden, forslag til fremtidige emner eller måske lyst til at dele en refleksion, er du meget velkommen til at skrive til os:

podcast@tantriskmeditation.dk

Vi glæder os til at høre fra dig 💛

0:00 / 0:00
Episode 2

I denne episode undersøger vi den indre forholdthed, der opstår, når moral, skam og angst blander sig i lyst og kontakt.

Vi taler om at være nøgen – med sig selv og med andre – uden at skulle noget. Om berøring, opmærksomhed og sanselighed som et bevidst rum, hvor intet skal præsteres og hvor der åbnes et helt særlig erfarings og udviklingsrum.

En samtale for dig, der er nysgerrig på, hvad der kan åbne sig i bevidst kontakt med lyst.

Har du spørgsmål til episoden, forslag til fremtidige emner eller måske lyst til at dele en refleksion, er du meget velkommen til at skrive til os:

podcast@tantriskmeditation.dk

Vi glæder os til at høre fra dig 💛

0:00 / 0:00
Episode 3


Hvor er det dog vildt dejligt at blive rørt på hele kroppen uden, at der bliver gjort forskel.

I denne episode undersøger vi, hvad helhed egentlig betyder – når hele kroppen får lov at være med.

Hvad sker der, når vi bliver berørt uden forskel, uden rangorden, uden at noget er vigtigere end andet – selvom sindet insisterer på, at der selvfølgelig er forskel?

Berøring i frihed og berøring, som inviterer til frihed og til at erfare noget helt nyt i sig selv.

En samtale for dig, der er nysgerrig på, hvad der sker med lysten, når kroppen ikke skal præstere – men bare have lov at være hel.

Har du spørgsmål til episoden, forslag til fremtidige emner eller måske lyst til at dele en refleksion, er du meget velkommen til at skrive til os:

podcast@tantriskmeditation.dk

Vi glæder os til at høre fra dig 💛

0:00 / 0:00
Episode 4

“Achim, hvorfor tror du, det her med rejsning er så vigtigt?”

I denne episode undersøger vi, hvordan fokus på rejsning – og på at gøre det rigtigt – kan skabe pres og langsomt lukke for kontakten til lyst.

Vi taler om, hvad der sker, når bestræbelsen på at gøre det godt betyder, at man mister sig selv undervejs.

En samtale om sex og intimitet uden rejsning – og om den enorme åbning, der kan opstå, når tempoet sænkes, sanseligheden får plads, og kroppen ikke skal leve op til en forventning.

Om hvordan pres skaber spænding og afstand, mens langsomhed og opmærksomhed kan invitere til en mere levende og frit seksualitet.

En samtale for dig, der er nysgerrig på, hvad der sker med lysten, når den ikke skal præsteres frem –men får lov at opstå indefra.

0:00 / 0:00
Episode 5

Hvis der ikke er begær… er der så stadig lyst?

Vi taler ofte om lyst, som noget der opstår mellem to mennesker. Men hvad nu hvis det meste af det, vi kalder lyst… egentlig er et håb om at få noget eller give noget?

  • Opmærksomhed.

  • Kontakt.

  • Bekræftelse.

  • Nærhed.

Og hvad nu hvis lyst egentlig peger på noget helt andet –

noget,
som for de fleste ligger i det skjulte…
og som kan åbne op for en dybere, mere levende form af livslyst.

I denne episode undersøger vi forskellen på begær, der er bundet op på behov og forventninger – og lyst, der opstår indefra, uden at skulle føre til noget bestemt.

Vi taler om det sted, hvor du ikke skal præstere, give eller være noget for nogen… men hvor du i stedet kan begynde at mærke dig selv uden agenda.

For dig, der kan genkende: – at lysten i parforholdet svinger eller forsvinder – at nærhed nogle gange føles som noget, du skal “finde frem” eller skabe – at du længes efter noget mere ægte og mindre anstrengt – at du savner en følelse af at være levende – uden at det skal handle om nogen andre

Episoden er en invitation til at opdage, at lyst ikke nødvendigvis er noget, der skal vækkes… men noget, der allerede er der, når du ikke forsøger at få noget ud af det.

0:00 / 0:00
Episode 6

Hvordan er det muligt at opleve lyst sammen med et menneske, man på ingen måde begærer?

I denne episode undersøger vi netop det spørgsmål. Hvad lyst egentlig er – når den ikke er bundet til fantasi, mål eller tiltrækning, som vil noget bestemt.

Vi taler om forskellen på lyst, begær og forventning, og om hvordan lyst kan opstå i kontakt, nærvær og sansning – også dér, hvor sindet ikke forstår det.

En samtale om at slippe idéen om, hvem man burde have lyst til. Og om den frihed, der kan åbne sig, når lyst får lov at være det, den er – uden forklaring og uden krav.

En samtale for dig, der er nysgerrig på lyst som noget langt større end begær.

0:00 / 0:00
Episode 7

I denne episode dykker vi ned i hengivelse som nøgle til lyst, nærvær og levende kontakt – både i tantramassage og i livet.

Vi undersøger forskellen på hengivelse og overgivelse, hvorfor kontrol spænder ben, og hvordan tryghed, kropskontakt og evnen til at sige ja og nej åbner døren til en dybere sanselighed.

Samtalen bevæger sig fra konkrete erfaringer i kroppen til dynamikker i parforholdet – og viser, hvorfor hengivelse ikke er noget, du kan beslutte dig til… men noget, der opstår, når du tør være ærlig i det, der er.

0:00 / 0:00
Episode 8

I denne episode fortsætter vi ind i hengivelsens landskab – og stiller et af de mest sårbare spørgsmål i parforholdet:

Hvorfor kan – eller vil – min partner ikke hengive sig?

Vi åbner for en ny måde at se det på.
Ikke som et problem hos den ene… men som et møde mellem to forskellige måder at sanse verden på.

Vi taler om tempo og spænding.
Om nervesystemer, der enten åbner… eller beskytter.

Og om hvordan hengivelse ikke opstår gennem krav – men i det øjeblik noget i os falder til ro.

For hengivelse er ikke noget, vi kan tage fra hinanden.
Det er noget, der opstår… når vi tør være i det, der er – sammen.

0:00 / 0:00
Episode 9
0:00 / 0:00
Episode 10
0:00 / 0:00
Episode 11

Lytter – spørgsmål:

Her tager vi fat i jeres spørgsmål med spontane tanker og refleksioner. Nogle gange er det et hurtigt skud fra hoften, som senere bliver udfoldet mere i en hel episode.

Spørgsmål:

“Jeg tænkte på, at der, rent fysiologisk, ER forskel på forskellige steder på kroppen. At de intime områder indeholder flere erogene zoner. Men oplever I at alle kroppens områder kan “opnå” samme høje grad af sensitivitet i f. eks en tantra massage?”
(Hør også episode 10, hvor vi taler om det)

Spørgsmål:

“…og så er der også den kinesiske medicin som navngiver forskellige former af chi.. Hvis man vil “aktivere” den seksuelle er man vel nødt til at røre i køns området?”

(Hør også episode 10, hvor vi taler om det)

Spørgsmål:

Min kæreste er åben overfor at jeg undersøger det tantriske univers, men ønsker ikke at være en del af det.

Hvad er jeres tanker omkring forhold hvor den ene ønsker det i sit liv og den anden ikke.

Jeg synes det er en spændende problemstilling.
Hvordan afmystificerer man noget, når der ikke er interesse for at være nysgerrig på det?”

(Hør også Episode 9, hvor vi tager dette spørgsmål op.)

Spørgsmål:

Kære begge,

Jeg har et spørgsmål, som er blevet meget tydeligt for os i arbejdet med at skabe et mere sanseligt og forventningsfrit rum mellem os.

Min seksuelle lyst har været meget lille eller fraværende i mange år, mens lysten til nærhed, berøring og sanselighed stadig er der. Noget af det, jeg opdager, er, at jeg godt kan være i det sanselige, så længe det opleves helt åbent og uden retning.

Men når jeg mærker min partners begær – også selvom han ikke handler på det og oprigtigt forsøger ikke at have en intention – sker der noget i mig. Det er næsten, som om den del af hans lyst, der vil noget, overtager det sanselige rum.

Så forlader jeg kroppen og kommer op i hovedet: Skal jeg snart sige nej? Bliver han ked af det, hvis jeg gør? Skal jeg fortsætte lidt længere? Måske skal jeg bare lade være med at sige nej? Og i det øjeblik er min egen sanselighed stort set væk.

Efter mange år med små børn og en periode, hvor livet har fyldt og krævet meget, har vi nok været mere i overlevelse end i det at mærke og leve. Nu bevæger vi os mere mod lyset og ønsker sammen at finde tilbage til nærvær, sanselighed og hinanden.

Vi kan begge mærke, at vi har gamle mønstre, der skal aflæres, og min krop skal formentlig have mange erfaringer med, at sanselighed faktisk godt kan få lov til bare at være sanselighed.

Men det rejser et spørgsmål om den anden side af dynamikken, som vi er meget nysgerrige på:

Hvad gør den part, der mærker begæret, med sit begær i det forventningsfrie rum?

For hans begær skal jo ikke være forkert. Han skal ikke undertrykke det eller begynde at skamme sig over at mærke lyst til mig. Og lige nu kan jeg mærke, at han næsten bliver så opmærksom på ikke at “ville noget”, at selve hans begær risikerer at blive noget, han føler, han skal holde tilbage eller være forkert for at have. Det ønsker jeg heller ikke.

Hvordan arbejder man tantrisk med den balance?

Kan han være fuldt i kontakt med sit eget begær og samtidig lade det blive hos sig selv, så det ikke bliver en retning i vores fælles rum? Og kan jeg på min side lære at mærke hans begær uden automatisk at opleve det som en forventning, jeg skal forholde mig til?

For mig føles det egentlig som kernen i det, vi prøver at lære: at hans begær må eksistere frit, samtidig med at jeg kan være helt fri i min sanselighed – og at ingen af delene behøver at lukke den anden ned.

Jeg er meget nysgerrig på, hvordan I ser på det og arbejder med netop den dynamik.

Spørgsmål: ……….

Tantriskmeditation.dk
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.