Det evige sprudlende sexliv…

Skrevet af Maja

INGEN LYST lige nu – Er der et problem?
Da Achim og jeg mødte hinanden blev vi, ret tideligt i vores forhold, introduceret til tantramassagens praksis. Vi blev ’kærligt forstyrret’ i vores mønstre, og det skabte en bevidsthed i vores relation, som fortsat nærer os den dag i dag.

Klassisk konflikt om sex?
Jeg husker at vi havde konflikter, der bundede i vores ’gamle’ måde at forholde os til lyst og intimitet på. Den måde det tydeligst kom til udtryk  var i klassikeren: ’Den ene part søger mere sex/intimitet end den anden’.
På det tidspunkt var det Achim som søgte mere kontakt end jeg. Når jeg trak mig væk,  følte Achim sig afvist, ked af det og også bekymret for om det betød at forholdet ikke var rigtigt?.
Jeg blev irriteret over det jeg opfattede som en forventning fra Achim. Men jeg blev mest af alt, irriteret på mig selv, fordi jeg egentlig gerne ville være ’sådan en’ som havde et frit flow af lyst og hengivenhed i mig.  Det var ikke Achim jeg ikke havde ’lyst til’. Nej, jeg havde ganske enkelt svært ved at slippe opmærksomheden på alle de tanker jeg havde i mit hoved om, hvordan det ’burde være’.

Det evige sprudlende sexliv?
Både jeg og Achim led under en ubevidst ambitionen, om det ’gode sexliv’… For hvad er det? Er det hyppighed af intime møder? Tæller de stille møder i nærhed med, uden penetration?  Er det antallet af orgasmer?
Ubevist var jeg, optaget af, at vi skulle have et ’godt og velfungerende sexliv’. Både fordi jeg så mig selv som en der selvfølgelig havde et godt sexliv. Men frem for alt oplevede jeg det, som en fuldstædig afgørende faktor, hvis vi skulle have en fremtid sammen.

Hvordan afgør jeg om vi har nok sex?
At møde Achim var et ualmindelig godt bekendtskab og jeg ønskede det skulle fortsætte. Så der var fyret godt op under mit stærke ønske om ’det gode sexliv’ og om hvordan det burde være og hvor ofte.
MEN min ambition gjorde at jeg begyndte at holde øje med, hvor ofte vi havde sex…

Regnestykker med sex
Så snart der var ’optræk til noget’ begyndte min tanker at udregne om det nu var længe siden, siden sidst vi havde sex? Burde jeg have lyst nu? Når jeg kunne mærke min lyst, så kunne jeg alligevel bremse min egen lyst, med sindets gamle vaner.  Imens regnestykkerne blev udregnede havde jeg  ikke en chance for at mærke lyst og sanselighed.
Særligt i stressede perioder, var hengivenhed i lyst kun et ønske, men som jeg ikke kunne mærke.

Bevidst iagttagelse gennem tantramassager
Det var igennem tantramassager at jeg igen og igen iagttog mig selv. Gennem den nye ’vågenhed’ fik jeg pludselig øje på et mønster i mig som ved gud gennem tiden havde skabt megen irritation, utilfredshed og også følelsen af skam.
Det var en overraskelse for mig da jeg opdagede, hvordan min ambition om mere lyst, i stedet kom til at fungerer som en kæmpe lystdræber!
Med min nye indsigt, kunne jeg gennem Tantramassager ’øve’ at vende tilbage til kroppen og sanserne igen og igen, når tankerne tog for meget opmærksomhed. Jeg kunne på ny erfare, hvordan lyst opleves, når jeg ikke havde et indirekte krav og forventning om dens tilstedeværelse.

Frihed i lyst og ulyst
Jeg kan mærke min lyst og nyde den. Og jeg kan mærke min ulyst og tillade den. Uden at jeg bevidst eller ubevidst, frygter at hele vores sammenliv, relation, hus og familieliv bliver sat på spil, på grund af det.
Både jeg og Achim er gennem årene vokset ind i en ansvarlighed for vores egen lyst. Vi gør ikke længere hinanden ansvarlig for den.
At lyst og sex ikke er det vores forhold står og falder på, gør at kravet til lyst også forsvinder. Der ligger friheden… og deri vokser og næres lysten…

Kærlig hilsen Maja