I foreningen Ret til et lidelsesfuldt liv har vi med skræk konstateret en tiltagende og alvorlig udvikling inden for den internationale tantra-scene.

I takt med at nyhedsinteressen for tantra er faldet drastisk over de sidste 10 år, har vi med forfærdelse observeret en udvikling, som vi ikke længere kan ignorere.

Flere og flere tantra-udbydere har fordybet sig i deres tantriske praksisser i en sådan grad, at de har forladt vejen mod et lidelsesfuldt liv. De udbyder ikke længere kun overfladiske, seksuelle underholdningsworkshops, som vi ellers kunne bifalde, da de i høj grad understøttede deltagernes mulighed for at fastholde deres lidelsesfulde stræben efter opfyldelsen af deres begær.

Situationen er meget alvorligt

Det, der gør situationen så alvorlig, er, at vi modtager flere og flere bekræftede beretninger fra diverse inderkredse om, at de tantriske praksisser rundt omkring i verden har en markant indvirkning på deltagernes evne til at lide.

Der faciliteres i stigende grad workshops og tantra-massager, som frigør livskraften på et alt for dybt og essentielt plan, så det fylder kroppen med en uforklarlig, pludselig boblende livsglæde.

Det indre miljø, der skabes gennem sådanne praksisser, gør et lidelsesfuldt liv næsten umuligt.

Derfor denne dybtfølte advarsel og henstilling:

Hvis du, som vi, oprigtigt er interesseret i et liv fyldt med indre lidelse og kamp, hvor du hver dag kæmper for at nå frem til et glimt af meningsløshed, så skal vi på det kraftigste fraråde dig at nærme dig mennesker, der beskæftiger sig med de ovennævnte praksisser.

Der er en overhængende fare for, at det vil ændre dine muligheder for indre lidelse – på livstid.

Husk at dele denne advarsel med alle dine lidelsesfæller.
Tak, fordi du hjælper med sådan en vigtig sag.

(Foreningen Ret til et lidelsesfuldt liv)