Tantramassage ved Maja Caspersen

Blade i farverIagttagelse i berøringen
Tantramassage er en direkte kilde til en meditativ praksis gennem krop, sanser og lyst, som udvikler og balancerer min måde at være i verden på.  For mig handler det  om bevidsthed, klarhed og lyst i alle livets aspekter.

Gennem massagen inviterer jeg til at du kærligt iagttager dig selv i berøringen – en tantrisk berøring. Mærker du din lyst eller ulyst, så nyd den og nyd friheden i ikke at skulle nogle steder hen med den. Du  kan her møde dig selv hensides krav, stress og ‘at skulle nå noget’ eller at ‘præstere noget’.

Denne nye måde at være i kontakt med dig selv på, vil blivende give dig livsglæde og kraft i hverdagen og i mødet med din partner.
En eller flere tantramassager kan være start på en dybere udvikling i dit liv der skaber harmoni i krop, følelser og sind.

Gensidig berøring?
Kroppen kan have en impuls til at ligge stille og ‘smelte ned’. Det kan kroppen have brug for.
Kroppen kan også få en impuls til en ‘medbevægelse’. Opstår en sådan impuls så lad din krop intuitivt respondere på det der sanses med bevægelse og dermed berøre dig selv, gennem kontakten til mig. -En bevidst berøring, som ikke vil noget, eller vil nogen bestemte steder hen.  Jeg demonstrerer altid før en massage hvad jeg mener, så det er helt klart.

Individuel undervisning i tantrisk berøringskunst. 
Er du nysgerrig på at lære mere og undersøge HVORDAN du kan berører og bevæge dig i et møde, er det oplagt at du vælger at kombinerer en tantramassage med undervisning i berøringskunst. (3,5 -4 timer)
Læs mere om individuel undervisning i tantrisk berøringskunst HER.

Til hvem?
Jeg giver tantramassage, til alle voksne kvinder og mænd, som seriøst ønsker at arbejde med bevidsthed og sanselighed gennem tantramassage.

tantramassør Maja CaspersenSamtale før massagen
Har vi gennem en telefoniske samtale/ mail besluttet en tid til massage, vil vi starte mødet med en indledende samtale.
Her bliver massageforløbet forklaret og spørgsmål kan besvares. Kommer du her flere gange vil samtalen fungerer som en fælles reflektion over det, du måtte være optaget af i dig og i dit liv lige nu. Samtalen er med til at danne en forbindelse mellem det du erfarer i massagen og din hverdag.

Aftal en tid. Klik her

For klarhedens skyld 
-Der kan intet kræves eller ønskes. Det er næppe nødvendigt at skrive, men for klarhedens skyld, vil vi understrege at samleje ikke vil finde sted og en tantramassage er på ingen måde en invitation hertil.